3. maj. 2013
Af Dorte Quist

Jarl Friis-Mikkelsen som toastmaster i Cannes

Jarl Friis-Mikkelsen
Jarl Friis-Mikkelsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Jarl Friis-Mikkelsen skal være toastmaster ved sin gode ven, Pandora-milliardæren Rene Sindlevs bryllup med den italienske model, Patrizia Mancini i Cannes.

Den store bryllupsfest begynder allerede i aften med en middag for de 130 gæster, der er ankommet i dag. I morgen skal parret så giftes og søndag er der brunch på luksusyachten Parsifal III, som Rene Sindlev ejer halvdelen af, skriver Ekstra Bladet. Den anden halvdel ejes af Scanomat-millionæren Kim Vibe-Petersen. I øvrigt er det samme luksusyahct, som kronprinsparret har lånt flere gange, når de har holdt ferie ved bl.a. Den Franske Riviera.

- Det var kærlighed ved første blik, og nogle gange kan selv et halvt år være lang tid, siger den forelskede milliardær til Ekstra Bladet, og hentyder til, at han mødte Patrizia Mancini for seks måneder siden.

Rene Sindlev tjente sine mange penge, da hans smykkefirma Pandora blev børsnoteret for et par år siden. Dengang fik han 600 millioner kroner ud af selve børsnoteringen, og i dag har hans aktier i firmaet en værdi af 840 millioner kroner, ifølge Ekstra Bladet.

Blandt de danske venner, som deltager i festen foruden Jarl Friis-Mikkelsen, er fodboldagenten Karsten Aabrink og den tidligere Codan-direktør Peter Zobel.

Læs mere om: