28. jul. 2010
Af af Thomas Flindt og Jan Bergman

Jens Blauenfeldt friede hen over køkkenbordet

Jens Blauenfeldt og Helle Slejborg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det var uden den store romantik, da Jens Blauenfeldt friede til sin store kærlighed.

Stearinlys, røde roser og en lækker middag med sin udkårne. Det kunne i mange kvinders øjne være drømme set-up'et for et frieri.

Så romantisk blev det dog aldrig, da Jens Blauenfeldt friede til sin syv år yngre kæreste, journalisten Helle Slejborg.

- Det er lang tid siden jeg friede. Jeg var ikke på knæ, det skete hen over køkkenbordet, fortæller han til Her og Nu.

Parret har været sammen i godt fire år, og kan se frem til det traditionelle bryllupsrace med kirke og kæmpe fest.

At brylluppet ikke allerede bliver holdt i sommersæsonen, kan muligvis være fordi Blauenfeldt først skal overstå "Så for sommer"-programmerne med Christine Feldthaus.

De to har tidligere arbejdet sammen på programmet "Kender du typen".

TV-værtens viv har trumfet igennem, og fået lov til at brylluppet skal holdes på Amager, hvor parret bor sammen. Det er selvom Jens er opvokset på en præstegård på Fyn.

Det bliver heller ikke noget helt almindeligt bryllup. Vielsen skal Blauenfeldts far stå for, og værtens eget band Koktail skal spille op for løjerne senere på aftenen.

Læs mere om: