23. jul. 2010
Af af Mie Gravesen

Jens Blauenfeldt: Mit job er ikke det vigtigste i mit liv

Jens Blauenfeldt
Jens Blauenfeldt
Foto: Thomas Laursen
TV-værten Jens Blauenfeldt vælger at prioritere anderledes efter sin skilsmisse for fem år siden.

Kender du typen-værten Jens Blauenfeldt er blevet klogere på flere ting med alderen.

- Jeg har indset, at mit job ikke er det vigtigste i verden. Det er de færreste, som på deres dødsleje fortryder, at de ikke har arbejdet nok over, lyder det fra TV-værten til B.T.

Tidligere var Jens gift med sit arbejde men da han mødte sin nye kæreste efter skilsmissen for fem år siden vendte det op og ned på nogle ting.

- Kærlighed er en variabel størrelse, for jeg elsker min kæreste, men efter vi har fået barn sammen, så elsker jeg mit barn mere end hende, siger han og er godt klar over, at det er et tabu at sige højt.

- Man vil ofre sit liv for sine børn, men jeg vil ikke ofre mit liv for min kæreste, og det tror jeg heller ikke, hun vil. Så på den måde kommer man pludselig i anden række, når man stifter familie.

Læs mere om: