12. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Jens Werner lærte tv-kok at danse en måned før sin død: Deler billede fra mødet

Jens Werner
Jens Werner
Foto: Søren Jul Lamberth
”Vild med dans”-dommeren Jens Werner lærte tv-kokken Jesper Panorama at danse lancier.

Jens Werner var aktiv til det sidste. Blot en lille måned inden sin død lærte han nemlig en kendt tv-kok at danse.

Det er kokken Jesper Panorama, som er kendt fra TV 2 Fri-programmet ”Fem fede kokke”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-12/Foto---Per-Arnesen_TV-2_FFK1.jpg
Jesper Panorama var med i tv-programmet "Fem fede kokke" i 2024 sammen med Casper Sobczyk, Mathilde Agermose, Anna Guy og Magnus Laier Sonne i fjerde sæson. Han står i midten.
Foto: Per Arnesen/TV 2

Han afslører i et interview med TV Midtvest, at han mødte Jens Werner i juni måned, da ”Vild med dans”-dommeren lagde vejen forbi hans restaurant Panorama Mad & Vin i Silkeborg.

Jens Werner havde ringet og spurgt efter et bord, og det fik Jesper Panorama til at bede ham om en tjeneste.

Hans bonusdatter var nemlig blevet student og havde spurgt, om Jesper ville danse lancier med hende til gallafesten på skolen.

Men Jesper Panorama kunne ikke danse lancier, og det skulle Jens Werner derfor hjælpe ham med.

Dansedommeren mødte op sammen med hustruen Anette, og så fik tv-kokken altså den dansetime, som han havde efterspurgt.

Selv om Jens Werner var syg af kræft, så var det ikke noget, der var så tydeligt.

- Han var meget frisk og glad. Det var mere mig end ham, der fik åndenød, da vi dansede, fortæller Jesper Panorama til TV Midtvest.

Derfor er han også meget chokeret over, at Jens Werner nu ikke er her mere. Han døde den 9. juli, 59 år gammel.

Jesper fik taget nogle billeder med Jens Werner, da de mødtes for en måned siden. Klik her for at se billederne i artiklen fra TV Midtvest.

Læs mere om: