18. maj. 2012
Af af Jan Bergman & Therese Zilmmer, tjekTV.dk

Jes Dorph er vild med Divaer i junglen

Jes Dorph-Petersen
Jes Dorph-Petersen
Foto: Claus Poulsen
Den tidligere TV 2-nyhedsvært er selv vild med at se sport på TV, men hvad ser han ellers?

Lørdag kl. 18.00 debuterer Jes Dorph-Petersen som TV3's nye sportsvært, når TV3+ og Viasat sender optakt til boksebraget mellem Mikkel Kessler og Allan Green.

Den tidligere TV 2-nyhedsvært er selv vild med at se sport på TV, men hvad ser han ellers, når han sætter sig til rette foran skærmen? Det har TV-sitet tjekTV.dk sat sig for at finde ud af.

Hvad er dine favoritprogrammer?

Jeg skal selvfølgelig altid se Nyhederne på TV 2, for jeg er jo nødt til at følge lidt med i, om værterne nu også fortsat gør det godt. News ser jeg også tit. Og så er jeg blevet ret vild med et program som "Divaer i junglen" - det er kraftedeme skægt. Der er nogle sjove typer, som kaster sig ud i spektakulære ting. Jeg har altid en fest, når jeg ser det program.

Er der noget, du aldrig ser?

Jeg slukker, hvis der er et program med flere TV-værter, som begynder at tale mere om sig selv og hinanden end om den, de interviewer. Når den slags har stået på mere end et par minutter, står jeg af. Jeg er heller ikke så vild med værter, der griner af deres egne vittigheder! Og endelig ser jeg aldrig direkte transmissioner af travløb.

Læs mere om: