1. aug. 2013
Af af Pia Olsen & Henrik Salling

Jes Dorph og Louise viser hjemmet frem

Hjemme hos Jes Dorph-Petersen og Louise Lehrmann
Hjemme hos Jes Dorph-Petersen og Louise Lehrmann
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Der skulle mange overvejelser til før Jes Dorph-Petersen og Louise Lehrmanns fælles hjem stod færdigt. Nu viser parret boligen frem.

På en lille sidevej i Hellerup ligger et etagehus trukket tilbage fra vejen. Et sortmalet stakit og meterhøje thuja-træer omkranser husets have, og på havelågen fortæller et gyldent skilt, at her bor Lehrmann og Dorph-Petersen.

BILLED-BLADET besøgte for nogle måneder siden parret, da boligen knap var færdig. Men nu er lejligheden så færdig, at en større boligreportage i Bolig Magasinet viser flere billeder.

https://imgix.billedbladet.dk/jes-dorph-petersen-louise-lehrmann2_js.jpg
Parret Dorph og Louise har fundet melodien og stilen i deres nye fælles hjem.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Louise Lehrmann og Jes Dorph-Petersen har kun boet her i et halvt års tid, men stedet emmer allerede af hjem og hygge. Parret var dog en længere proces igennem, for at deres to ret så forskellige stilarter kunne blive gode venner.

- Første gang jeg besøgte Jes, tænkte jeg ”Hold da op, han har godt nok mange mørke arvemøbler”. Nu har vi mikset det hele, for jeg synes sagtens, to stilarter kan blive til én, hvis du blander dem med måde, siger Louise, der er chefredaktør for Bolig Magasinet og stylist på TV-programmet ”Hjælp, mig hus skal sælges” på TV3.

Ofte er det de mere usædvanlige og ikke altid lige smukke ting, der giver parrets hjem hygge og gør det interessant. Som for eksempel den røde ishockeyhjelm i stuen, dukkehovedet på sofabordet og maleriet af en abe på et pissoir, der hænger i spisestuen.

https://imgix.billedbladet.dk/jes-dorph-petersen-louise-lehrmann3_js.jpg
Louise og Jes med det omtalte maleri over pejsen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

- Vores hjem rummer også de ting, der ikke er kønne, men som har en historie og en betydning for os. Jeg er et souvenir-menneske og elsker ting, jeg har fået alle mulige steder fra. Senest ishockeyhjelmen, som Frederik Storm har spillet med til VM sidste år, siger Jes, som er Champions League-vært på TV3.

Hjelmen har fået en plads på en hylde i stuen, fordi den siger noget om, hvem der bor i lejligheden:

- Du kan godt købe dig til et flot hjem, men det er alle de ting, du har samlet gennem et helt liv, som giver dit hjem personlighed. Jeg kan godt lide de historier, der er i Jes' ting, og jeg håber, at han også kan lide mine – selv om vi stadig diskuterer maleriet med aben en gang imellem. Jeg elsker bare den effekt af, at man stopper op og tænker ”Neej, hvor er den abe sød. Men hov, er det ikke et pissoir?”, griner Louise.

https://imgix.billedbladet.dk/jes-dorph-petersen-louise-lehrmann_frederikke-heiberg.jpg
Flere detaljer fra parrets hjem.
Foto: Frederikke Heiberg

Selv om Jes for længst har indset, at ”det med god smag har Louise bedst styr på”, har han faktisk inspireret Louise til en kæmpe billedvæg i køkkenet. Tilsat hendes sans for stil, for rammerne skulle naturlig vis først i ens rammer, før de blev hængt op.

- Jeg troede faktisk, det var sådan lidt en mandeting at hænge sjove billeder fra ens liv op. Jeg synes, det er hyggeligt, at alle, der kommer på besøg, står herude og kigger på væggen, siger Jes.

https://imgix.billedbladet.dk/jes-dorph-petersen-louise-lehrmann_frederikke-heiberg2.jpg
Også udendørs har parret fundet sig flot til rette med skøn udsigt.
Foto: Frederikke Heiberg

Læs mere om: