Johannes Langkildes travle dåb
Johannes Langkilde skulle ikke blot bære sin datter, Emilie, til døbefonten under dåben i søndags. Nej, han havde også lovet at give kirkegængerne en lille ekstra oplevelse i form af trompetspil under preludiet. Også under "I Østen Stiger Solen Op" akkompagnerede Johannes på sit skinnende instrument ved siden af orgelet.
Og så var der lige noget med en fadder, som var kørt til den forkerte kirke.
- I første omgang troede vi, at Lyngby Kirke skulle renoveres. Derfor havde vi sendt indbydelser ud til
Taarbæk Kirke. Men så endte det alligevel med Lyngby Kirke. Den ene fadder fik vi desværre ikke fat i på telefonen, så han nåede at køre til Taarbæk Kirke. Heldigvis nåede han at komme frem lige inden dåben, fortalte Joahnnes, som derfor kunne ånde lettet op.
Efter gudstjenesten var der hjemlig hygge hos Johannes og hustruen, Sisse.
- Ja, nu glæder vi os til at komme hjem i haven, hvor vi skal grille og måske spille lidt jazz på trompeten.