Jonas Schmidt skal giftes

Den 41-årige komiker Jonas Schmidt skal giftes med sin kæreste Unni Ryding, som han har dannet par med siden 2013.
De vil give hinanden deres ja i kirken i selskab med familie og venner.
- Det bliver ikke noget kæmpebryllup, men det er spændende. Det er en stor ting, og der er mange ting, der skal falde på plads, siger Jonas Schmidt til eb.dk.
Komikeren blev i 2013 skilt fra Laila Madvig Rasmussen efter næsten 10 år, og sammen har parret 11-årige Karl Erik og otte-årige Svend.