24. jan. 2024
Af Louise Rømer

Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza springer ud som værtspar

 Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza
Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza
Foto: Søren Jul Lamberth og Jesper Sunesen
Når TV 2 Echo afvikler EchoPrisen i begyndelsen af februar, er det med Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza som værter.

Rygterne har kørt, og forleden pustede Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza selv til ilden ved at lægge et romantisk foto på Instagram.

Men noget tyder på, at deres relation er ekstra tæt for tiden på grund af arbejdet.

TV 2 har nemlig afsløret, at de to skal stå i spidsen for EchoPrisen.

– Josephine Højbjerg får ved EchoPrisen sin debut i værtsrollen, men som skuespiller er hun langt fra et ukendt ansigt. Hun blev landskendt som Tinka i TV 2s julekalendere og er netop nu aktuel i spændingsserien "Dark Horse", der kan ses på TV 2 Echo.

Josephine Højbjergs medvært er komikeren Melvin Kakooza, der er et velkendt ansigt og en erfaren tv-vært fra blandt andet "Helt Sort", lyder det i pressemeddelelsen.

Til ’EchoPrisen’ uddeles otte priser i kategorierne ’Alt det vi ser’, ’Alt det vi hører’ og ’Alt det vi deler’. Man kan stemme på sin personlige favoritter her: echoprisen.dk

Læs mere om: