Jul i Gammelby fylder 40 år: Det var børnenes matador

Foto: DR

Selv 40 år efter "Jul i Gammelby" blev sendt for første gang, er der stadig mange, der har et helt særligt forhold til den ikoniske julekalender.

Søndag, 8. december 2019 - af Laura Dalgård Hansen

TV-julekalendere har været en fast tradition i Danmark siden 1962, men det var for alvor ”Jul i Gammelby”, der gjorde julekalenderne populære.

”Jul i Gammelby” blev sendt første gang i 1979, og der er stadig mange, der har et helt særligt forhold til den ikoniske julekalender.

Heriblandt også prins Joachim, der har tidligere har fortalt, at det er hans yndlingsjulekalender.

Jul i Gammelby lagde gaderne øde 

- Den lagde gaderne totalt øde, fortæller Lene Maimu, 75, der spillede borgmesterfrue i julekalenderen, der foregår i 1800-tallet.

Julekalenderen handler om, at borgmesteren i Gammelby, som også er byens købmand, ikke vil holde den årlige julefest. Der er nemlig ingen, der har hørt fra hans udsendte skib ”Håbet” i flere måneder, og derfor frygter han, at han er ved at gå fallit.

Men heldigvis gør både hans børn og nisserne et ihærdigt forsøg på at få borgmesteren i julestemning alligevel, og julekalenderen var fra begyndelsen en succes.

Foto: DR

Borgmesteren med sin to børn, Mads og Mette.

Lene Maimu fik breve fra børn

- Det var børnenes ”Matador”, fortæller Lene Maimu, og både hun og de andre medvirkende blev landskendte over natten.

- Børnene skrev så mange breve til mig og spurgte: ”Hvorfor er du ikke min mor?” fortsætter hun.

Abonnement på BILLED-BLADETSe alle vores tilbud her!

Abonnement på BILLED-BLADET
Se alle vores tilbud her!

Det er i år 40 år siden, man første gang kunne se hende i rollen som borgmesterfrue, men alligevel oplever Lene Maimu stadig, at hun bliver genkendt.

Ove Sprogøe genkendt som Nissefar

Ove Sprogøe spillede Nissefar i julekalenderen, og han var allerede et kendt navn i Danmark dengang, men alligevel gjorde "Jul i Gammelby" en særlig forskel i forhold til, hvem der genkendte ham på gaden. 

- Ove sendte et sødt brev, efter nogle af de første afsnit var blevet sendt. Han skrev så sødt, at han slet ikke kunne gå på Strøget, fordi folk råbte "Nissefar" efter ham, fortæller Lene Maimu om sin gode ven, der dengang var mest kendt som bandelederen Egon Olsen.

Ove Sprogøe gik bort i 2004. 

Abonnement på BILLED-BLADETSe alle vores tilbud her!

Abonnement på BILLED-BLADET
Se alle vores tilbud her!

Hvis man kunne tænke sig at se eller gense blandt andre Lene Maimu og Ove Sprogøe i "Jul i Gammelby", kan man finde alle afsnittene af julekalenderen på Bonanza. 

Foto: DR

Ove Sprogøe og Karen Lykkehus spillede Nissefar og Nissemor.