10. aug. 2011
Af af Jan Bergman

De unge mødre Malou Stella Navarana gjort til grin på Morgen-TV

Malou Stella Navarana
Malou Stella Navarana
Foto: Jacob Lørring
Malou Stella Navarana har fået en hård medfart for sin nye single ”Decibel” - blandt andet på TV.

Malou Stella, kendt fra reality-programmet "De unge mødre", er netop sprunget ud som sanger under kunstnernavnet Malou Navarana. Og den unge mor har da også fået en hård medfart for sin nye single "Decibel".

Således kunne man på Go' Morgen Danmark tirsdag opleve, hvordan værterne Mikkel Beha Erichsen og Kathrine Hertz Mortensen, mildest talt gjorde grin med Malou Stella og hendes nye karriere som sanger.

I dag fik tonen så en noget anden og mere forsonende lyd, da samme TV-værter inviterede Malou ind i studiet, for en uddybende snak om hendes evner som sanger.

Her fik vi blandt andet opklaret, hvad det egentligt er Malou synger, og hvorfor det tilsyneladende er så svært at høre hendes vokal, på den single der findes på Youtube.

Læs mere om: