15. jun. 2013
Af af Ude og Hjemme, Aller Media

De unge mødre: Nanna meldt til kommunen af Ditlev

Nanna Eliasen fra De unge mødre meldt til kommunen af Ditlev
Nanna Eliasen fra "De unge mødre"
Foto: AOP
Det var noget af et chok for Nanna Eliasen, da hun i weekenden fandt ud af, at ekskæresten Ditlev har meldt hende til kommunen.

Midt under en hyggelig grillaften med familien i lørdags, fik Nanna Eliasen fra De Unge Mødre en besked, som med ét ødelagde stemningen. Og hendes tro på en ny og rolig fremtid.

Inde på sin e-boks kunne hun læse, at der var kommet en indberetning til kommunen om hende som mor. En ekstrem ubehagelig overraskelse for enhver mor. At den kom fra Ditlev, faren til hendes barn, gjorde det kun værre.

- Det kom som et kæmpe chok. Han havde aldrig sagt, han ville gøre det. Vi havde tværtimod hygget os og grinet sammen. Jeg kan slet ikke forstå det, fortæller Nana, som i indberetningen kunne læse, at Ditlev mente, at hendes omgangskreds var stofmisbrugere, og at han derfor var urolig for datten Maluccas trivsel, skriver Ude og Hjemme.

Jeg er en god mor

Beskyldninger, som i den grad kommer bag på den unge mor.

- Han burde da vide, at jeg er en god mor, som lige siden fødslen kun har villet min datter det bedste. Jeg ville aldrig udsætte hende for at være sammen med stofmisbrugere, siger Nanna, som ved, at beskyldningerne om stofmisbrug handler om en veninde og hendes kæreste, som Ditlev ikke bryder sig om. At de skulle tage stoffer afviser Nanna.

Nanna havde aldrig set det komme

Hun er meget påvirket af situationen, da hun taler med Ude og Hjemme. At hende og Ditlevs forhold skulle udvikle sig i den retning, havde hun aldrig set komme. De to gik fra hinanden for to måneder siden, og de har lige siden bruddet været enige om at gøre det på en pæn måde ikke mindst af hensyn til Malucca.

- Jeg synes virkelig, jeg har gjort meget for, at samværet mellem ham og Malucca blev så gnidningsfrit som muligt. Når Ditlev er kommet, har jeg for eksempel hjulpet ham med at pakke bilen, siger Nanna, som understreger, at hun altid har holdt meget af Ditlev.

- Jeg har jo elsket ham, og han har betydet rigtig meget i mit liv og rykket mig meget, siger hun.

Frygter endnu flere undersøgelser

Nu venter hun uroligt på mødet med kommunen, som hun og Ditlev skal til den 25. juni. Hvad der skal ske, ved hun ikke. Men parret har tidligere været igennem undersøgelser fra kommunen, efter de blev forældre, og hun frygter, at det nu starter forfra.

- Ditlev hadede det sidst. Han kunne slet ikke holde det ud og var meget gal. Det undrer mig virkelig, at han nu selv har indberettet mig, siger den unge mor.

En ny start bliver til kamp

Nanna går netop nu og pakker flyttekasser, fordi hun og Malucca har fået et rækkehus i Køge Kommune. Men hvad hun troede skulle blive en ny frisk start, ser nu ud til at blive en ny kamp.

- Det tager rigtig hårdt på mig, og det værste er, at det er Malucca, der er taberen. Hun kan jo tydeligt mærke, at jeg ikke har det godt, siger Nanna.

LÆS OGSÅ:
Nanna Eliasen har før været igennem hårde tider, og engang gik det rigtig galt. Læs hvorfor på udeoghjemme.dk

LÆS OGSÅ:
Nanna og Ditlev gik også fra hinanden sidste år, fordi Nanna manglede noget fra Ditlev. Læs hvad på udeoghjemme.dk

Læs mere om: