Tirsdag, 6. august 2013 - af af Anne Romanelli, tjekTV.dk, Aller Media

De unge mødre-Natacha Nikita: Accepterer søns nye familie

Natacha Nikita og sønnen Remi

Natacha Nikita og sønnen Remi.

Foto: Kanal 4/Janus Nielsen
Natacha Nikita fra ”De unge mødre” har nu accepteret plejefamilien, hvor hendes tvangsfjernede søn har været anbragt i halvandet år.

I omkring halvandet år har Natacha Nikita fra ”De unge mødre” kæmpet for at få sin tvangsfjernede søn, Remi, tilbage fra den plejefamilie, hvor han er anbragt.

Det har dog indtil videre været uden held, og forholdet til plejefamilien har været præget af uoverensstemmelser og konflikter. Men sådan er det ikke længere.

- Jeg har sluttet fred med Remis plejefamilie. Jeg har givet slip på mit had og accepteret, at de er Remis familie, fortæller Natacha Nikita nu til realityportalen.dk.

Sammenbrud førte til samarbejde

Det var et sammenbrud foran plejemoderen, som blev vendepunktet for Natacha Nikita og Remis nye familie.

- Der skulle et sammenbrud til, før vi kunne snakke godt om tingene. Og da jeg fortalte hende, hvordan jeg havde det, så blev det hele nemmere. Jeg har accepteret, at Remi ser hende mere som mor end mig, og at jeg ikke kan være den mor, som jeg skal være for Remi lige nu, siger Natacha Nikita.

Samtidig fik en ven hende til at indse, at det var i orden at have det på dén måde.

- Jeg talte med en ven, som fik mig til at indse, at det er okay, at jeg er lykkelig, selvom Remi er i pleje, og at han stadig ville elske mig, hvis jeg giver slip, siger Natacha Nikita.

Vil stadig gå rettens vej

Natacha Nikita har dog ikke opgivet at få sin søn tilbage en dag og fortsætter derfor med at appellere kommunens beslutning om at tvangsfjerne Remi.

- Selvom jeg har valgt at se anderledes på tingene, så prøver jeg stadig Landsretten, for jeg kan ikke leve med mig selv, hvis ikke jeg prøver, siger hun.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden