8. feb. 2012
Af af Thomas Flindt

De unge mødre: Natacha Nikita trodsede politiet

Natacha Nikita fra "De unge mødre"
Natacha Nikita fra "De unge mødre"
Foto: AOP
Reality-moren satte sig imod myndighederne og trækker dem i retten.

Klokken 18.30 den 4. januar bankede det på døren hos Natacha Nikita Skytte i Vamdrup. Natascha var ved at pakke. Hun skulle flytte tilbage til Sjælland dagen efter.

- Det var politiet og to fra kommunen. Det kom meget bag på mig. De ville have mig til at skrive under på en erklæring om, at jeg var uegnet som mor, men jeg nægtede, fortæller den 20-årige mor, som er med i programmet De unge mødre. Myndighederne ville have lille Remi med.

- Jeg begyndte at pakke nogle af hans ting, for der var jo ingen vej udenom. Så fik jeg fem minutter alene med ham, fortæller hun.

- Jeg sagde til ham, at jeg elsker ham højt, at jeg nok skal få ham hjem igen, og han skulle være en stor dreng. Jeg bar ham ud til bilen. Det er det sværeste, jeg nogensinde har gjort, siger hun, mens tårerne triller ned ad kinderne.

Lægen afviser vold

Siden Natacha som 19-årig fødte Remi, har kommunen holdt et vågent øje med dem. Den nyeste udvikling i sagen er, at kommunen beskylder Natacha for at have forårsaget en rift, Remi havde på benet, da han var ganske lille.

- Det blev undersøgt dengang. Lægen slog fast, at det ikke var et resultat af vold eller anden form for afstraffelse, så jeg forstår ikke, hvorfor de tager det op igen, siger hun og ryster på hovedet. Natascha er fast besluttet på at gå hele vejen i kampen for at få sin søn hjem igen.

- Jeg skal forsvare mig selv som mor. Jeg vil ikke beskyldes for noget, jeg ikke har gjort. Jeg er klar til at gå rettens vej for at få ham hjem, siger hun.

Artiklen er bragt i samarbejde med UdeogHjemme.dk.

Læs mere om: