De unge mødre: Natascha Linea savner sin datter
Det virker helt forkert for Natascha Linea og Bent, at de skal besøge deres egen datter.
De står foran plejefamiliens hus. Alt virker forkert. Deres lille datter er derinde hos en anden familie, men Natascha Linea og Bent står udenfor og banker på.
De sekunder, det tager, før plejemoren åbner døren, føles som timer, for alt i dem skriger af savn og længsel efter deres nyfødte datter, som ligger få meter derfra på den anden side af døren, skriver Ude og Hjemme.
Frustrationerne hober sig op
- Det virker helt forkert, at vi skal besøge vores datter. Hvad har vi gjort, siden vi ikke må beholde vores datter og se hende vokse op, spørger den 18-årige nybagte Det er fire uger siden Lia blev taget fra dem blot fire dage efter fødslen. De nåede ikke at få hende med hjem fra hospitalet, så børneværelset står urørt hen.
- Vi bliver taget godt imod af plejemoren, som smiler til os. Hun virker nu meget flink, men hun skal bare ikke passe vores datter. Det skal vi selv, siger Natascha Linea.
God kontakt med Lia
Lia ligger fin og uskyldig i sin vugge. Bent tager hende forsigtigt op, kysser og krammer hende. Hun slår øjnene op og kigger på sin far med store mørke øjne.
- Min mave snører sig sammen af længsel til vores eget kød og blod. Jeg får min datter i mine arme. Det er helt uvirkeligt, at det er en hel uge siden, jeg stod med hende i mine arme sidst. En uge siden sidst jeg sidst følte hende, rørte hende, og en uge siden jeg kunne dufte hende fantastiske baby-duft, siger hun.
Lia har det godt
De får lov til at give hende et bad, og sundhedsplejersken måler og vejer hende. Den lille pige vejer over 3000 gram nu, og sundhedsplejersken er tilfreds.
- Plejefamilien giver os mange oplysninger om vores datter. De siger, hun sover igennem og er begyndt at spise meget mere end før. De er virkelig søde, men vi har så meget brug for at være alene med Lia, uden at vi bliver kigget over skulderen, uden at vi føler, vi skal stå til regnskab, og uden at vi føler vi nærmest skal spørge om lov til at være sammen med vores eget barn, forklarer den unge mor.
Savnet er smertefuldt
Halvanden time går hurtigt. Igen står de ude foran huset, og de ved, der går en uge, inden de ser deres lille pige igen.
- Det er en ubeskrivelig følelse. Jeg vil ikke ønske det for nogen andre, for det er så smertefuldt, at andre skal passe hende, når vi selv så brændende ønsker det, siger Natascha Linea.
- Vi savner vores datter utroligt meget. Vi vil kæmpe for altid for at få hende hjem igen. Hjem hvor hun hører til, siger hun og finder en smule trøst i at vide, at advokaterne og deres private socialrådgivere kæmper deres sag.