Jette fra Mig og min mor maler til forældreløse børn

Jette Bertelsen og Jessica Priscilla fra \

Jette Bertelsen og Jessica Priscilla fra "Mig og min mor"

Foto: SBS og privat
Jessica Priscillas mor fra Kanal 4’s populære reality-serie har doneret et hjemmelavet kunstværk til velgørenhed.

Den ene halvdel af det vestsjællandske mor-datter-par fra ”Mig og min mor” på Kanal 4, Jette Bertelsen, har svinget penslerne i den gode sags tjeneste.

Mor Jette begyndte at male for otte år siden, og to af hendes nye kunstværker blev sat på auktion under velgørenhedsshowet ”Med mor i fokus” i Ringsted Kongrescenter fredag aften.

- Jeg har valgt at donere flere af mine malerier til gode formål, fordi jeg gerne vil gøre noget godt for andre mennesker, fortæller Jette Bertelsen til BILLED-BLADET.

Forældreløse børn

Både hun og datteren Jessica Priscilla havde fået den helt store make-over til showet, som er en del af Danmarks Indsamling 2014.

Jette Bertelsen har tidligere sponsoreret et maleri til afdelingen for kræftsyge børn på Aalborg Sygehus, og denne gang gik pengene fra malerierne til børn, som vokser op uden deres mor.

- Jeg har lavet to malerier med balloner, hvor det lille repræsenterer barnet og det store moderen, forklarer hun.

Maleriet gik til en fan

Det var en privatperson, som er stor fan af mor Jette og reality-serien, som kunne tage de farverige akrylværker med hjem efter at have budt 200 kroner på malerierne.

- Det er jeg enormt glad for, og så gør det ikke så meget, at buddet ikke var højere, fortæller Jette Bertelsen.

Hun medvirker i den kommende sæson af ”Mig og min mor”, der har premiere tirsdag den 4. februar kl. 20.00 på Kanal 4.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden