5. maj. 2011
Af af Preben Petersen

Malou Stella Navarana bliver popstjerne i Grønland

Malou Stella Navarana
Malou Stella Navarana
Foto: AOP
Malou Stella Navarana fra De unge mødre satser på, at hendes kommende single giver hende succes

TV-berømthed kan føre til lidt af hvert, og nu er der måske en vaskeægte popstjerne på vej ud af realityprogrammerne om de unge mødre. Det er 20-årige Malou Stella Navarana, der har en single på vej.

- Det er sådan noget "gå i byen-musik". Den første single kommer i maj, og så kommer der to mere løbende - senest til juli, siger Malou Stella, der håber, at de bliver vaskeægte sommerhits, der bliver spillet på diskoteker landet over.

- Jeg ved, at jeg er god til at synge. Jeg har bare altid været for genert til at kunne vise det, fortæller hun til MSN Starlounge.

Den spirende popkarriere bringer sandsynligvis Malou Stella til Grønland til sommer for at optræde. Det betyder en del for den unge mor, der selv er kvart grønlænder og har sin mormor, sinn moster og dennes mand i Grønland. Turen derop til sommer bliver i givet fald Malou Stellas første besøg i Grønland.

Læs mere om: