15. aug. 2013
Af af Ude og Hjemme, Aller Media

Mig og min mor-Jessica: Derfor fik jeg større bryster end planlagt

Jessica Priscilla, kendt fra ?Mig og min mor?.
Jessica Priscilla, kendt fra ?Mig og min mor?.
Foto: Morten Mejnecke
21-årige Jessica Priscilla, kendt fra ”Mig og min mor”, har fået foretaget en brystforstørrende operation.

Hun ombestemte sig i sidste øjeblik og fik større bryster end først planlagt og kan forvente at gå fra en C til en H-skål.

Efter et vægttab på 25 kilo var Jessica Priscilla, ikke længere tilfreds med sine bryster. Den fyldige barm var svundet ind til en C-skål, og det fyldte efterhånden alt for meget for den kønne pige, der blev ked af det, hver gang hun prøvede en af sine gamle bh'er i klædeskabet, skriver Ude og Hjemme.

Derfor opstod ønsket om en brystforstørrende operation, som hun netop har fået foretaget på en privatklinik i København.

- Det er gået fint. Operationen tog en lille times tid, og nu har jeg selvfølgelig ondt, hvor bandagen sidder. Men jeg er meget glad, siger Jessica, der havde både sin kæreste Christian og mor Jette ved sin side.

De nye bryster er blevet væsentlig større end først planlagt. Ved første konsultation var planen, at hun kun skulle have 325 ml i hvert bryst, men da hun prøvede de forskellige implantater, ændrede hun det til 400 ml. Men så lige kort før operationen, ændrede Jessica mening igen.

- Jeg har fået 450 ml i hvert bryst og valgt at få high profile implantater. Det betyder, at de stritter ret meget, griner Jessica, der nu kan regne med at skulle investere i BH'er med H-skåle.

Har ikke bedt om at være rollemodel

Kendispigen understreger, at det på ingen måde er kærestens ønske, hun nu har opfyldt. Faktisk har han flere gange sagt, at hun ikke skulle gøre det for hans skyld. Han var helt og aldeles tilfreds med hendes krop.

- Jeg har gjort det for min egen skyld. Nogle vil nok mene, at jeg skulle vente, til jeg har fået børn, men jeg har overvejet det grundigt, og det var bare et stort ønske nu. Vi lever kun en gang, og ingen ved, hvor længe, siger Jessica.

Hun ved, at hun nu sikkert vil få mange henvendelser med spørgsmål fra andre unge piger, der drømme om at få lavet større bryster, men hun har ikke tænkt sig at opfordre andre til det.

- Jeg er klar over, at jeg er en rollemodel for nogle piger, men det har jeg altså ikke bedt om at være. Derfor synes jeg ikke, at jeg har noget ansvar for, at andre får større bryster, fordi jeg har fået det. Det er en beslutning, man selv skal træffe og ikke bare få lavet, fordi andre har fået det, fastslår Jessica.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: