17. jan. 2014
Af Karina Didriksen
Så meget fik Caroline Fleming for sin luksusvilla
Caroline Fleming.
Foto: Birger Storm
I december lykkedes det TV-baronessen at få solgt sit Hellerup-palæ, efter hun gik knap to millioner ned i pris.
Det tog mere end 21 måneder med skiftende mæglere og faldende priser, før det lykkedes Caroline Fleming at få solgt sin 261 kvadratmeter store luksusvilla i Hellerup.
I december bed en køber på, og salgsprisen for palæet på den fashionable Hambros Allé i Hellerup er netop blevet tinglyst, skriver Boliga Kendte.
Stort milliontab
Den 38-årige eks-baronesse, der til dagligt bor i London, havde udbudt ejendommen til 20,8 millioner kroner, men fik kun 19 millioner kroner for luksusvillaen.
Det betyder, at Caroline Fleming i alt har mistet 7,5 millioner kroner – hun købte nemlig pragtvillaen til 26,5 millioner kroner i 2008.
Her kan du se salgsannoncen for Caroline Flemings tidligere hjem.