10. okt. 2017
Af Luise Marie Bekker

Sebastian Klein: Jeg savner mine forældre

Sebastian Klein.
Sebastian Klein.
Foto: Krestine Havemann
Sebastian Klein har mistet begge sine forældre, og han savner at kunne søge råd hos dem, fortæller han i programmet "Nærkontakt".

I programmet "Nærkontakt" på Kanal 4 prøver Sebastian Klein, 45, at få kontakt til sin afdøde far, Jesper Klein.

Sebastian Klein er skeptisk over for den clairvoyante Sebbastian Lorantius, der står for afdødekontakt.

Jesper Klein døde af leverkræft efter kort tids sygdom i 2011. Fem år forinden, i 2006, havde Sebastian mistet sin mor, Lykke Nielsen, til brystkræft.

I "Nærkontakt" taler Sebastian om savnet af forældrene.

- Jeg savner at have dem at kunne henvende mig til og søge råd hos. At vide, at der er nogen, der har min ryg, uanset hvad der sker i denne verden, siger han.

Sebastian Klein er en ivrig ornotolog og har i mange år formidlet naturvidenskab til børn. Blandt andet på TV og i bøger.

I noget tid har han overvejet at bevæge sig væk fra underholdningen og tættere på det naturvidenskabelige, og den beslutning afprøver han med programmets coach, Rikke.

Læs mere om: