Christiane Schaumburg-Müller: Børn er meningen med livet
Christiane Schaumburg-Müller O’Connor blev gift med Liam O’Connor ved et romantisk slotsbryllup i december 2012, og parret drømmer om at få børn.
- Jeg er overbevist om, at en af de største meninger med livet er at få børn, siger 32-årige Christiane i et interview om skønhed i Alt for Damerne Beauty.
- Faktisk synes jeg, at mange kvinder bliver flottere, efter at de er blevet mødre. Deres krop finder sit naturlige leje, og det er, som om tingene falder på plads på dem, så deres indre skønhed skinner mere igennem, siger TV-værten.
At kroppen forandrer sig under en graviditet, har Christiane det fint med.
- Og jeg er overbevist om, at jeg på alle måder har arvet min mors krop, så jeg får en graviditet ligesom hende. Hun tog kun 6-7 kilo på, men tager jeg 30 kilo på, må jeg jo bare arbejde på at få dem af igen. Det skal i alt fald ikke afholde mig, siger fru O'Connor.