Christiane Schaumburg-Müller elsker det kolde gys
Christiane Schaumburg-Müller elsker sit arbejdsliv med webuniverset Chri Chri, men livet som selvstændig med ansatte byder også på en masse udfordringer og bekymringer, fortæller Christiane på chrichri.dk.
Af samme grund er det vigtigt for hende i hverdagen at gøre nogle ting, der bringer øjeblikkelig glæde - og Christiane ser frem til komme i gang med vinterbadningen. Schaumburg-Müller elsker nemlig at sænke sig ned i det iskolde havvand:
- Når man kommer op af vandet, vender blodet tilbage til hud og muskler, og det giver en varmefølelse, som man ikke troede muligt. I flere timer efter føler man en velvære, der er fuldstændig fantastisk. Man svæver ligesom. Man er tilfreds, glad og føler sig i balance. Det er den bedste form for terapi og giver øjeblikkelig nydelse, som varer i lang tid efter. Jeg vinterbader så ofte, som jeg kan, men har til mål at gøre det ca. tre gange om ugen i næste sæson. Det er for dumt at lade være – det, det giver en, er prisværdigt, skriver Christiane på chrichri.dk