25. okt. 2013
Af Lisbeth Grube

Christiane Schaumburg-Müller: Jeg er et hjemmemenneske

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor.
Christiane Schaumburg-Müller O'Connor.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV-værten hopper helst i nattøjet, når hun arbejder på sine nye projekter hjemme.

Christiane Schaumburg-Müller O’Connor har netop udgivet sin egen beautybog, sidste år lancerede hun en nattøjs- og undertøjskollektion, og TV-værten har flere projekter på vej. Til magasinet Naturli, fortæller Christiane, at hun altid er i gang med at udvikle nye ideer.

- Jeg er en arbejdshest, og jeg har svært ved de perioder, hvor jeg ikke laver noget. Så jeg må have noget at give mig til mellem de forskellige jobs, jeg har, forklarer Christiane, som nyder at kaste sig over arbejdet i privaten på Vesterbro.

- Jeg er et hjemmemenneske, så hvis jeg f.eks. kommer hjem ved 17-tiden, så går jeg ikke ud igen og får en kop kaffe. Det kan jeg slet ikke overskue. Jeg tager nattøj på, sidder ved computeren og udvikler på mine ideer, ser en TV-serie, læser i en bog.. Jeg er altid i gang med en bog og en serie, og jeg kan godt lide at kunne disponere over min fritid på den måde. Selv på ferie kan jeg godt lide at tage ideer med og arbejde lidt med dem. Jeg er totalt en idémager, så jeg ville passe perfekt ind på et reklamebureau, hvor jeg bare kunne sidde og spytte ideer ud, som andre kunne realisere, siger Christiane Schaumburg-Müller O’Connor til magasinet.

Læs mere om: