22. jan. 2013
Af af Jan Bergman

Christiane Schaumburg-Müller søger singler

Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller
Foto: SBSTV
Der venter Christiane Schaumburg-Müller en ny værtstolle, når hun kommer hjem fra bryllupsrejsen.

Lige nu nyder Christiane sine hvedebrødsdage sammen med ægtemanden Liam O'Connor et eller andet eksotisk sted i verden.

Men hjemme i lille Danmark er forberedelserne til Christianes helt nye TV-program på Kanal 5 i fuld gang.

Christiane Schaumburg-Müller skal nemlig stå i spidsen for Kanal 5s nye store og romantiske underholdningsprogram "Det store datingshow".

I programmet, der får premiere til foråret, udfordrer den nygifte TV-vært danskerne til at gå på jagt efter kærligheden.

Lige nu er Kanal 5 på udkig efter skønne singler, der har lyst og mod på at vise, hvem de er, og måske finde den eneste ene på en sjov og anderledes måde.

Christiane skal styre showet

I hvert program skal en single-kvinde eller -mand vælge mellem tre bejlere, der sidder skjult, så kun publikum og seerne kan se dem. Under Christiane Schaumburg-Müllers kyndige ledelse vil bejlerne bliver bombaderet med udfordrende og afslørende spørgsmål, som giver dem mulighed for at vise, hvilken type de er. Den deltager, der gør det største indtryk, vinder sammen med den eftertragtede single en uges rejse til et eksotisk sted, hvor romantikken for alvor har mulighed for at blomstre.

Populært program siden 1965

"Det store datingshow" eller "The Dating Game", som originalformatet hedder, er et af de mest klassiske og stilede TV-shows. Formatet blev opfundet i 1965 af Chuck Barris og har kørt i utallige versioner verden over. Blandt andet med stor succes på den amerikanske TV-kanal ABC i mere end tre årtier med stjerner som Michael Jackson, Farah Fawcett og Arnold Schwarzenegger som gæster.

Læs mere om: