![Martin Parnov Reichhardt.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190828_hjp3663.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Jannie Faurschou: Her har du set hende før
![Jannie Faurschou i "Vild med dans". ](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/jannie1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
I denne tid glider hun hen over dansegulvet med dansepartneren Martin Parnov Reichhardt i ”Vild med dans”, men til daglig er Jannie Faurschou en erfaren skuespiller.
Den 71-årige Jannie Faurschou læste ifølge danskefilm.dk på Skuespillerskolen ved Odense Teater fra 1971-1974, og siden da har hun arbejdet både med teater, revy, film og tv.
I nyere tid kan hun måske især huskes for sin rolle i Borgen, hvor hun spiller højrefløjspolitikeren Yvonne Kjær. Faktisk havde hun også en lille rolle i den ikoniske kærlighedsfilm ”Den eneste ene” fra 2000, hvor hun ses i rollen som fertilitetslægen.
![Martin Parnov Reichhardt.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20190828_hjp3663.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Hun har spillet med i flere store tv-serier som ”Riget”, ”Hotellet”, ”Gidseltagningen”, ”Strandvaskeren” og ”Rejseholdet” fra 80’erne.
Jannie Faurschou er blevet hyldet for sit flotte skuespil – i 1991 vandt hun den prestigefyldte Bodil-pris for Bedste kvindelige birolle for sin rolle i ”Springflod”.
Den 71-årige skuespillerinde har prøvet lykke på de skrå brædder også, både på teater og i revy, hvor hun blandt andet har været med i Kerteminderevyen.