19. mar. 2020
Af Karina Didriksen

Jesper Vollmer om Annette Heick: Derfor passer vi godt sammen

Annette Heick og Jesper Vollmer.
Annette Heick og Jesper Vollmer.
Foto: Lars H. Laursen
Kokken Jesper Vollmer har i mere end 20 år dannet par med Annette Heick, som er hans store modsætning.

Jesper Vollmer mødte Annette Heick tilbage i 1998, og de har nu holdt sammen i 22 år.

Ifølge den 45-årige kok er der flere grunde til, at de passer godt sammen.

- Vi er gode for hinanden, forbi vi balancerer hinanden rigtig godt og løfter hinanden på vores svage sider, fortæller Jesper Vollmer til BILLED-BLADET.

Godt at være modsætninger

Kongehusets tidligere køkkenchef uddyber, hvorfor parret er et godt match.

- Annette kan godt være en kontrolfreak og meget effektiv, mens jeg er af den anden skole og har andre fejl og mangler, forklarer Jesper Vollmer med et smil og tilføjer:

- Så vi komplimenterer hinanden, og det er jo altid godt i et parforhold, hvis man er modsætninger.

Jesper på dybt vand

Jesper Vollmer kan snart opleves på dybt vand, når han medvirker i anden sæson af tv-programmet ”Over Atlanten”, der får premiere på Kanal 5 og Dplay søndag den 22. marts.

På turen får han selskab af Anders Lund Madsen, Katerina Pitzner, Kristian von Hornsleth, Wafande og Julia Sofia.

Læs et stort interview med Jesper Vollmer i BILLED-BLADET nr. 12, der kan købes fra torsdag den 19. marts.

Læs mere om: