2. aug. 2013
Af Hanne Rask

Julie Zangenberg skal spille vampyr

Julie Zangenberg
Julie Zangenberg
Foto: krestine havemann/BILLED-BLADET
Julie Zangenberg udfordres på ny, når hun skal være vampyr i ny Kanal 5 satsning.

Når Kanal 5 på mandag starter optagelser til ny stor dramasatsning i Twiglight stil, bliver det første gang Julie Zangenberg for alvor får en bærende rolle i en TV-serie.

- Jeg glæder mig utroligt meget til det her projekt. Jeg synes altid, at det er mest spændende at tage de projekter, der er anderledes, udfordrende og banebrydende, og som vigtigst af alt har en god historie. "Heartless" har alle disse elementer, og jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet sammen med de dygtige mennesker, der er tilknyttet serien. Glæd jer til en ungdomsserie på et nyt niveau”, siger Julie Zangenberg i en pressemeddelse fra Kanal 5.

I de øvrige roller finder man ud over en række nye og ukendte navne, Sebastian Jessen, som spiller bro til Julie Zangenberg i serien, der er spundet omkring et ungt kostskolemiljø, hvor nutid og fortid, virkelighed og fantasi og liv og død smelter sammen i en overnaturlig og dramatisk skæbnefortælling.

Søskendeparret, Sofie og Sebastian, bærer på en hemmelig og frygtelig forbandelse; for at leve er de nødt til at suge livet ud af andre. Begge er de opsat på at løse mysteriet om deres forbandelse.

Julie Zangenberg er vampyr i serien, som hun længe har forberedt sig på. Blandt andet ved at gå til boksetræning.

Læs mere om: