Pelle Hvenegaard: Sociale medier er superstressende

Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

TV-vært Pelle Hvenegaard er lige nu på barsel med datteren Zoe Ukhona, og her nyder han at lægge de sociale medier lidt på hylden.

Mandag, 31. juli 2017 - af Juliane Olsen

Den 41-årige TV-vært Pelle Hvenegaard holder lige nu barsel med sin etårige datter Zoe Ukhona, som han adopterede fra Sydafrika sidste efterår.

Under sin barsel er han opmærksom på ikke at have næsen alt for meget i sin mobiltelefon, fordi han mener, det hurtigt kan blive en tidsrøver.

- Det er ikke i orden, når det går ud over den opmærksomhed, man skal give sit barn, siger Pelle Hvenegaard til BILLED-BLADET.

Pelle Hvenegaard holdt fri

Han kom først på det sociale medie Instagram for et halvt år siden, men han følger ikke nogen via mediet.

- Det kan faktisk være superstressende at skulle følge med i det hele, siger Pelle Hvenegaard.

På sin nyligt overståede ferie satte han pris på, at han kun kunne gå online i sin ferielejlighed og dermed kunne holde fri fra mobiltelefonen.

BILLED-BLADETs nyhedsbrevKlik her og meld dig til!

BILLED-BLADETs nyhedsbrev
Klik her og meld dig til!

Udsigten nydes under sejltur

Det gav TV-værten en fred og ro, og ellers så løber han gerne tur eller sejler for at koble helt af fra mail og telefon.

I København sejler han for eksempel i en lille jolle, og her nyder han udsigten ud over vandet undervejs.

Her slapper Pelle Hvenegaard for alvor af og nyder friheden under sejladsen, der for ham er dejlig og afslappende.