Torsdag, 6. oktober 2022 - af Majken Munk

Puk Elgård springer ud i nyt tv-eventyr: Det skal hun nu

Puk Elgård

Puk Elgård

Foto: Jesper Sunesen
Tv-vært Puk Elgård kaster sig ud i et nyt eventyr, når hun bliver en del af et spritnyt tv-program.

I løbet af efteråret har seerne kunne følge med i Puk Elgårds ombygning af hjemmet i ”Puk bygger om – med kærlighed og knofedt”.

Nu skal hun medvirke i et nyt tv-program, hvor hun skal ud i naturen.

Føres af Anders Lund Madsen

Puk Elgård er nemlig én af de medvirkende i Kanal 5-programmet ”De Uduelige”, hvor seks kendte mennesker skal på spejderlejr ude i skoven.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Under den syv dage lange spejderlejr skal de seks kendte udover at opleve naturen også lære nye færdigheder og gøre sig fortjent til tropsførerens duelighedsmærker.

Det er Anders Lund Madsen, der har fået æren af at være tropsfører, og dermed er det ham, der skal bestemme, hvem der gør sig fortjent til udmærkelser.

Anders Lund Madsen er tropsfører og skal holde øje med Puk Elgård, Irina Olsen, Anders Grau, Torben Chris, Lasse Madsen og Mathias Helt i "De Uduelige".

Foto: Per Arnesen/ Warner Bros. Discovery

Fælde træ og lave mad

De seks kendte deles op i par af to, og vil undervejs blive udsat for store og små opgaver.

GALLERI: Kendte i De Uduelige (Foto: Per Arnesen)

Det kan være helt lavpraktiske ting som at fælde et træ eller lave ild til mere finurlige ting som at lave et lækkert måltid kun af dåsemad eller bygge en tømmerflåde til at transportere candyfloss.

Dem, der klarer sig bedst, vinder æren og en pokal, når spejderlejren er ovre.

”De Uduelige” får premiere på Kanal 5 og Discovery+ den 27. oktober.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden