Rikke Hørlykke ny vært på Kanal 5
Den 40-årige håndboldspiller Rikke Hørlykke har sagt ja til en helt ny rolle på Kanal 5, når hun skal være vært på underholdningsprogrammet "Spartan".
Ifølge en pressemeddelelse fra Discovery vil 20 femmands-hold i programmet dyste om, hvem der kommer hurtigst igennem Danmarks største forhindringsbane.
Det er for første gang, at det store forhindringsløb afvikles udenfor USA og i stedet finder sted i den vilde danske natur.
LÆS MERE: Rikke Hørlykke dyster på Gran Canaria
Peter Falktoft var begejstret
TV-programmet får premiere til foråret, og ud over Rikke Hørlykke er også Pelle Hvenegaard samt Peter Falktoft værter på programmet.
- Jeg har selv rigtig gerne villet løbe Spartan-løbet, så da jeg blev spurgt, om jeg ville være ekspert på programmet, tænkte jeg bare, det skal jeg, siger Peter Falktoft.
Vinderholdet i programmet, der er bygget op om det amerikanske Spartan Race, vil blive de første Spartans udenfor USA.
Programmerne kan ses af alle
”Spartan” optages ved Arresø, og her har produktionen bygget nogle virkelig flotte forhindringer op.
Det afsløres desuden, at programmerne kan ses af alle uanset, om man er til underholdning, sport eller naturprogrammer.
Optagelserne til programmet startede den 28. oktober, og fortsætter over de følgende fem dage.