Sådan er Julie Zangenberg at arbejde sammen med
Julie Zangenberg spiller en forbandet og homoseksuel pige i den nye ungdomsserie ”Heartless” på Kanal 5, og en af de piger, som hun kommer i nærkontakt med, er den 27-årige skuespiller Julie Christensen.
Hun er mest kendt fra DR-serien ”Lykke”, hvor hun spillede den litauiske aupair-pige Ada, og hun kalder rollen som rektorens rebelske og homoseksuelle datter Emilie i ”Heartless” for en stor udfordring.
- Egentlig er det som enhver anden kærlighedsrolle, men det er lidt anderledes, fordi jeg ikke selv er til piger i virkeligheden, siger Julie Christensen til BT.
Vi er blevet tætte
Hun fortæller, at venskabet med Julie Zangenberg har hjulpet hende igennem de udfordrende scener.
- Det har gjort det nemmere og ikke så grænseoverskridende at skulle spille forelskede og kysse hinanden, at Julie og jeg er blevet rigtig gode venner og været meget ude samme og blevet ret tætte. Så vi kender hinanden ret godt og har kunnet tale om det. Så har det fungeret fint, fortæller Julie Christiansen.
Hendes næste rolle bliver i anden sæson af TV 2-serien ”Dicte”, som får premiere til efteråret.