Se Caroline Wozniackis semifinalekamp direkte på Kanal 5

Fpto: AOP
Kanal 5 dropper deres program fredag aften for at sende Caroline Wozniackis kamp i US Open direkte.

Caroline Wozniacki har spillet sig videre til semifinalen i US Open, og nu kan alle tennisinteresserede glæde sig til at følge hendes færd mod medaljerne.

Kanal 5 har besluttet at rydde TV-fladen fredag aften for at gøre plads til Carolines gyser og viser kampen direkte fredag aften.

Eksperterne siger, at danske Caroline Wozniacki er i sit livs form, hvilket hun da også understregede forleden ved at udspille italienske Sara Errani med de overlegne cifre 6-0, 6-1, og nu venter altså næstsidste modstander på den hårde vej til finalen i US Open.

Det bliver de to tenniseksperter Michael Mortensen og Anders Haahr Rasmussen fra Eurosport, der skal kommentere kampen for Kanal 5.

Som med mange andre tenniskampe er det også svært at forudsige, hvornår denne kamp fredag går i gang, men på nuværende tidspunkt vil et kvalificeret gæt være omkring klokken 20.00.

I billedserien her får du et lille indblik i Caroline Wozniackis garderobe – god fornøjelse.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden