29. dec. 2016
Af Karina Didriksen

SØD LILLE VIDEO: Pelle Hvenegaards datter tager sine første skridt

Pelle Hvenegaard og datteren Zoe Ukhona.
Pelle Hvenegaard og datteren Zoe Ukhona.
Foto: Birger Storm
TV-værten Pelle Hvenegaard er stolt af sin lille datter Zoe Ukhona, som lærte at gå i juledagene.

Pelle Hvenegaard og hustruen Caroline Gullacksen har holdt deres første jul som forældre til adoptivdatteren Zoe Ukhona.

Den største gave fik den lille familie, da den etårige pige tog sine første skridt. Pelle Hvenegaard fangede den store begivenhed på kamera og lagde efterfølgende denne søde video på Instagram:

- Zoe Ukhona gav sig selv en kæmpe gave i dag! Glædelig jul til jer allesammen fra os tre her på havnen, skriver Pelle Hvenegaard i opdateringen på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Pelle Hvenegaards datter er blevet tryg

Pelle Hvenegaard og Caroline Gullacksen adopterede afrikanske Zoe Ukhona i september, og datteren fyldte et år den 12. december. Nu har hun så lært at gå, og det er en stor ting for forældrene.

LÆS MERE: Pelle Hvenegaard om at være far: - Elsker mit nye liv

- Man kan vel se stoltheden lyse ud af både mor, far og Zoe Ukhona! Det er så skønt at opleve, hvordan hun langsomt begynder at opdage sig selv og verden omkring sig – det betyder også, at hun i højere og højere grad vil selv og begynder at vise mere bestemte sider af sin personlighed, siger Pelle Hvenegaard til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det er selvfølgelig lidt mere besværligt nogle gange og tager lidt længere tid at spise, når halvdelen først skal en tur på bordet. Men det er jo også et tegn på, at hun er ved at være dejlig tryg, når hun tillader sig selv at mærke sin egen vilje og sige fra. Så der er juleglæde på alle planer.

Læs mere om: