Karen-Lise Mynster: Vi bliver mere hærdede af livet

Det var faktisk ikke en særlig interesse for skuespil, der fik hende til at søge ind på Statens Teaterskole i 1972.

Hun havde bare som barn og ung så utrolig meget energi, hun skulle af med, og fornemmede, at en scene var det rigtige sted at bruge den.

Bodil Jørgensen om at blive mor som 47-årig: Jeg troede det var overgangsalderen. Læs mere på søndag.dk (link fjernet)

Eftertænksomheden vokser

Med alderen bliver energien helt af sig selv mindre.

Men så kan eftertænksomheden vokse, og overraskelsen ved at opleve foråret og sommeren hvert eneste år kan faktisk blive stærkere og stærkere, jo flere gange man har gennemlevet de måneder.

Også selv om der med tiden, som Karen-Lise Mynster siger det, måske nok bliver flere og dybere sorger at leve med.

Eller måske netop derfor:

– Hvis vi bliver ældre, og der er jo nogle af os, der ikke kommer til at dø i svinget, så tror jeg til gengæld, at vi bliver mere hærdede af livet. Man har sine bekymringer, men man bliver måske også bedre rustet til at tackle dem. Hvis man skal blive gammel, er der jo rigtig meget, man skal kunne tåle. For livet er fantastisk, men det er også voldsomt.

Anne Linnet synes at alderen giver hende en ballast – læs hvordan på søndag.dk (link fjernet)

En del af kunsten

Med erfaringerne og tiden har Karen-Lise Mynsters ambition som skuespiller taget en drejning, fortæller hun på et tidspunkt, hvor hun taler om Inger Christensens poesi:

– Hendes ord er så generøse, at de kan give mig en følelse af at være helt fyldt. Fordi hun lader sig selv blive et redskab for ordene. Og skal jeg være rigtig præcis med, hvad jeg ønsker nu i forhold til at være skuespiller, så er det måske allermest at blive et redskab for teksten. Og ikke stå i vejen for den. Så kan man ikke blive mere lykkelig som skuespiller, for så er man en del af noget andet. Af det, der kaldes kunst.