5. apr. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Kender du typen holder pause: Dette kan du se i stedet for

Kender du typen
Kender du typen?
Foto: Kim Næser / DR
Det populære livsstilsprogram holder pause – men onsdagsunderholdningen er intakt.

De seneste tre onsdage er DR’s tv-seere blevet inviteret indenfor hos en kendt dansker, når ”Kender du typen?” er løbet over skærmen klokken 20.00.

Det er ikke længe siden, at der senest var en lille pause i den nye sæson, men nu er det altså igen – for nu – slut med flere nye afsnit.

Onsdag den 5. april er det nemlig ikke ”Kender du typen?”, der er klar på sendefladen klokken 20.00.

Det er i stedet det fjerde afsnit af DR’s helt store påskesatsning ”Toldehjertets Hemmelighed” – en opfølgning sidste års julekalender ”Julehjertets Hemmelighed”.

Serien kommer i syv afsnit med et afsnit om dagen frem til lørdag den 8. april.

DR’s sendeplan afslører endvidere, at der heller ikke om en uge, onsdag den 12. april, er et nyt afsnit af ”Kender du typen?” på programmet. Her bliver en af de tidligere episoder genudsendt.

Hvornår vi kan glæde os til at gætte med igen, vides endnu ikke.

Læs mere om: