12. apr. 2023
Af Sofie Nymand, John Lautrup

Kim Bildsøe fyldte 60 år og runder en anden stor milepæl: Sådan skal det fejres

Kim Bildsøe
Kim Bildsøe
Foto: Martin Høien
Samtidig med at Kim Bildsøe kan fejre sin 60-års fødselsdag, runder han en milepæl – og det er faktisk større.

Mens danskerne smæskede sig i sild og karrysalat, skyllede ned med kyllinger og klippede gækkebreve, kunne Kim Bildsøe sætte Dannebrog og lagkage på bordet.

Påskedag fyldte den garvede nyhedsvært 60 år, og samtidig kan han fejre et stort jubilæum – større end den runde dag.

– Jeg synes, det er mere epokegørende, at jeg har 25-års jubilæum i DR. Det tænker jeg mere over, end at jeg bliver 60. Jeg har altid haft det, mine venner kalder en angst for trummerum, og 25 år på den samme aldersplads giver jo en form for trummerum, siger Kim Bildsøe til BILLED-BLADET i anledningen af fødselsdagen.

– 60 er jo bare et tal. Bortset fra at mine knæ brokker sig lidt mere, end jeg synes, de burde, så er jeg sund og rask.

Både fødselsdagen og jubilæet bliver fejret torsdag.

Her bliver der holdt en stor reception i DR Byen på Amager, hvor venner, familie og gode kolleger er inviteret.

Kim Bildsøe er gift med tv-kollegaen Divya Das, der i øjeblikket er Europa-korrespondent for TV 2.

Og så er han far til to voksne børn Gustav og Camille, som han har fra et tidligere forhold.

Læs mere om: