Lars Mikkelsen: Jeg er mere temperamentsfuld end Harald
Søndag aften toner Lars Mikkelsen endnu engang frem på skærmen som politiinspektøren Harald Bjørn i "Mord uden grænser" på DR1.
Skuespilleren kan godt genkende nogle træk fra Haralds liv, der også er til stede i hans eget.
- Det er meget almindeligt at folk finder hinanden inden for faget. Det gør vi i hvert fald.
Privat har Lars Mikkelsen for nylig fejret sølvbryllup med sin skuespillerhustru, Anette Støvelbæk.
Men når der er en konflikt i privaten, så holder ligheden mellem Lars Mikkelsen og Harald Bjørn også op.
- Når det gælder konflikter på hjemmefronten, er jeg nok mere en anden støbning og en del mere temperamentsfuld, end han er. Men jeg kender godt den mandetype, som håber på, at tingene forsvinder, hvis man bare ikke siger noget om det. Mænd kan godt være lidt vage, men jeg er nok lidt bedre til at tage fat, fortæller Lars Mikkelsen til BILLED-BLADET.