7. jan. 2015
Af Hanne Rask

Lasse Rimmer er blevet single

Lasse Rimmer og Nanna Heisel
Lasse Rimmer og Nanna Heisel.
Foto: AOP
TV-værten er blevet alene, efter hans kæreste er flyttet ud af parrets fælles hjem.

Han troede på, forholdet skulle vare livet ud.

Det var det, han ønskede sig, da han for fem år siden forelskede sig i den dengang 18-årige Nanna Heisel.

- Jeg kan ikke bære en skilsmisse endnu engang, sagde han til BILLED-BLADET kort tid efter, han havde mødt sin nye kærlighed.

Komikeren er blevet single

Men en "skilsmisse" er nu atter en realitet i Lasse Rimmers liv.

Han meddeler på sin Facebook-side, at han er blevet single.

Efter et fem år langt forhold er Nanna Heisel flyttet fra parrets hjem i Karlslunde syd for København.

Forholdet startede på Facebook

TV-værten, komikeren, skuespilleren og Danmarks klogeste Lasse Rimmer havde en hård skilsmisse og to delebørn med sig, da han faldt pladask for Nanna Heisel, og han havde gjort sig mange tanker om, hvordan han skulle være i et nyt forhold.

Nanna Heisel kontaktede ham på Facebook, hvor hun kommenterede noget, han havde sagt i radioen.

Herefter startede en korrespondance, og selv om det var 42-årige Lasse Rimmer imod at blive kæreste med så ung en pige, var det sådan, det blev.

Bruddet er uden dramatik

Og belært af sit tidligere ægteskab, gjorde han nu meget ud af at hellige sig familielivet.

Han var sågar klar til bryllup og børn med sin Nanna Heisel, fortalte han dengang til BILLED-BLADET, men sådan skulle det altså ikke være.

Og nu skriver Lasse Rimmer således på sin Facebook-profil:

-Der er ingen dramatik forbundet med det: Det er bare en af den slags ting, der nogle gange sker efter nogle år. Vi kunne kalde det en pause, men der er det med pauser, at de tit bare er en måde at udskyde beslutninger på. Så lad os kalde det et brud i stedet for, skriver Lasse Rimmer og tilføjer med et vanligt glimt i øjet at parret fælles hund, bliver hos ham.

I hvert fald indtil den er ni år gammel, og lovgivningen siger, den er stor nok til at blive taget med på råd i Statsforvaltningen!

Læs mere om: