Torsdag, 3. februar 2022 - af Karina Didriksen

Lasse Rimmer og ekskonen afslører: Vi er kærester

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer. 

Foto: Mikael Rieck
Der var romantisk i luften, da komikeren Lasse Rimmer dukkede op til en biografpremiere med sin ekskone Line Hoffmeyer.

Tilbage i august 2021 afslørede Lasse Rimmer, at han skulle skilles fra sin 22 år yngre hustru, Line Hoffmeyer.

Derfor vækkede den 49-årige komiker opsigt, da han onsdag den 2. februar dukkede op til gallapremieren på filmen ”Vildmænd” med ekskonen ved sin side.

På spørgsmålet, om de har fundet sammen igen, lød svaret:

- Det har vi ikke så meget at sige til, sagde Line Hoffmeyer, hvorefter Lasse Rimmer indskød:

- Jeg tror, vi tager den lidt med ro. Tingene er meget, som de har været hele tiden, bortset fra at vi ikke bor sammen og ikke er gift.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ikke andre kvinder

Lasse Rimmer bekræftede dog, at han og Line Hoffmeyer er mere end bare venner.

- Man kan godt kalde det her en date. Nu går vi ind og ser en film. Og grunden til, at jeg elsker at gå i biografen, er, at man ikke snakker så meget sammen. Så er der ingen, der kommer til at sige noget dumt, lød det med et grin fra Lasse Rimmer.

Han understregede, at der i øjeblikket ikke er andre kvinder i hans liv end Line Hoffmeyer.

Efterfølengende har Line Hoffmeyer bekræftet i et opslag på Instagram, at parret igen er blevet kærester. 

Foto: Mikael Rieck

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden