Lasse Sjørslev og Josefine Høgh: Vi har vildt travlt med forberedelserne
Tiden mellem jul og nytår bruges af mange til at samle kræfter til et brag af en nytårsfest.
Den luksus har de to stjerneværter fra TV 2 og DR Lasse Sjørslev og Josefine Høgh ikke haft i år.
- Vi har vildt travlt med forberedelserne til vores bryllup, siger Lasse Sjørlslev på vegne af parret til BILLED-BLADET.
Lasse understreger samtidig, at han og Josefine har nydt forberedelserne.
Ja tak til kærlighed
TV 2s Lasse Sjørslev og DR’s Josefine Høgh skal sige ja tak til hinanden og et liv i masser af medgang og modgang lørdag.
Det bliver helt sikkert en smuk dag med en vidunderlig vielse som hovedingrediens, og DR-sportsværten Josefine Høgh og TV 2-nyhedsværten Lasse Sjørslev kan ikke vente med at få papir på hinanden og kærligheden.
Lasse faldt for knæ
I september faldt Lasse på knæ for Josefine, og kort efter frieriet afslørede parret, at brylluppet skulle finde sted i weekenden mellem jul og nytår.
Parret stod første gang frem som kærester i starten af 2019, og siden da er det altså gået hurtigt for de to værtsprofilerr.
Første gang for Josefine
Det er første gang, 30-årige Josefine Høgh skal giftes, mens 45-årige Lasse Sjørslev har været gift tidligere og fra det forhold har to børn, Bertram på 18 og Liva på 13.