7. maj. 2013
Af Karina Didriksen

Laura Bro er gravid og single: Jeg vil giftes

Laura Bro og Helle Hertz.
Laura Bro og Helle Hertz.
Foto: Krestine Havemann
Helle Hertz’ 40-årige datter glæder sig til at blive alenemor, men hun håber stadig på at finde drømmefyren.

Da Lone Hertz fyldte 40 år, var hun for længst blevet gift og havde fået tre børn. Nu er hendes 40-årige datter Laura Bro gravid med sit første barn, og der er ingen mand i hendes liv.

Skuespilleren glæder sig til, at hendes drøm om at blive mor går i opfyldelse, men selv om hun kommer til at blive alenemor, så har hun også en anden drøm, som meget gerne må blive realiseret.

- Jeg vil gerne giftes. Jeg vil gerne have en hvid kjole på og holde en giga fest. Jeg kunne godt tænke mig en livsledsager. At møde ham som jeg på en eller anden måde kan dele resten af mit liv med, fortæller Laura Bro til Alt for Damerne.

Fordelen ved at møde en mand, når hun har fået et barn som single, står helt klart for skuespilleren Nicolas Bros søster.

- Jeg tænker faktisk ikke, at det bliver så sindssygt problematisk. Man skal i det mindste ikke konkurrere med en eller anden eksmand, som man måske synes er skide irriterende, hvis man bliver kæreste med mig, siger hun til bladet.

Læs mere om: