5. dec. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Lene Beier rejser jorden rundt med jobbet: Overvejer at tage familien med

Lene Beier. 
Lene Beier.
Foto: Lars H. Laursen
Lene Beier skal henover vinteren lave ”Landmand søger kærlighed - jorden rundt”. Her skal hun optage i Uganda, Australien og Portugal. Og netop Portugal overvejer hun at tage familien med til.

Til foråret lander en ny udgave af publikumsmagneten ”Landmand søger kærlighed” – nemlig ”Landmand søger kærlighed – jorden rundt”. Her skal Lene Beier hjælpe tre landmænd i henholdsvis Uganda, Australien og Portugal med at finde kærligheden.

- Det er tre danske landmænd, som gerne vil have en dansk kæreste. Vi skal derfor finde nogle kvinder, som har lyst til at kaste sig ud i et eventyr, fortæller Lene og understreger, at kvinderne ikke skal være blege for at skifte hjemmeadressen ud med et udenlandsk postnummer.

Lene Beier skal flyve en del

Lene Beier skal derfor i vinteren flyve en del mellem de tre lande, og især i ét land overvejer hun at medbringe familien.

- Jeg har overvejet at tage familien med på en af turene. Men jeg synes, at når det er første gang, at de skal til Australien, så skal de være væk i længere tid. Og jeg synes, at de er for små til at få malariapiller, hvis de skal til Uganda.

- Jeg vil gerne have dem med til Portugal – men så kunne jeg godt tænke mig, at det var varmt dernede, fortæller Lene.

Onsdag aften kl. 20.35 sender TV 2 et afsnit af ”Landmand søger kærlighed – jorden rundt”, hvor de tre landmænd bliver præsenteret.

Du kan møde alle tre landmænd i galleriet herunder.

GALLERI: Landmand søger kærlighed jorden rundt 2019

Interesserede kvinder kan skrive til landmand@blu.dk.

Læs mere om: