Line Baun Danielsens dejlige påskeferie
Den 56-årige tidligere TV-vært Line Baun Danielsen dropper at holde en traditionel påske i Danmark i denne omgang.
Hendes sønner Rasmus og Emil er nu så store, at der ikke er grund til at holde påsken for deres skyld, så derfor står den på udlandstur.
- Da børnene var små, stod den på alt, hvad den kunne trække med gækkebrev, maling af påskeæg, find påskeharen og alt muligt, siger Line Baun Danielsen til BILLED-BLADET.
Rejser er en høj prioritet
I år tager hun og sønnerne i stedet en tur til Hamborg, og så vil bloggeren da ikke afvise, at det bliver til en enkelt påskefrokost, når afstikkeren er overstået.
At rejse har stået højt på Line Baun Danielsens skema, siden hun i 2016 sagde sit job op som vært på TV 2 Lorry.
I februar var hun desuden på en tur til Norge, hvor det var planen, at hun skulle sove i iglo, og det skorter heller ikke på andre rejseoplevelser, hvis man følge med på hendes blog.