10. jul. 2012
Af af Karina Didriksen

Lisbeth Østergaard har ikke tid til ferie med manden

Lisbeth Østergaard og Marc Fraenkel
Lisbeth Østergaard og Marc Fraenkel
Foto: Birger storm
TV-værten Lisbeth Østergaard knokler løs hele sommeren og ville ønske, hun kunne være mere sammen med sin mand, Marc Fraenkel

Der bliver ikke tid til meget afslapning for Lisbeth Østergaard i sommermånederne. Mens andre holder ferie på stribe, så knokler hun løs med arbejdet som TV-vært.

Selv om hun er glad for, at hun er fuldt booket op på arbejdsområdet, så indrømmer hun over for tv2.dk, at det kommer til at gå ud over samværet med hendes mand, Marc Fraenkel.

- Jeg ville da rigtig gerne have haft lidt mere ferie med min mand, men sådan er det. Heldigvis havde vi ferie i foråret, så det skal nok gå, fortæller Lisbeth Østergaard til tv2.dk om den manglende sommerferie.

Ud over at hun har travlt som vært på "Go' Sommer"-programmerne på TV2, så skal hun også dække OL til danskerne i "Go' morgen Danmarks" specielle OL-program. Derudover har hun netop færdiggjort optagelserne som vært for den nye omgang "Argh! Det gjorde jeg bare ikk", der sendes på Zulu til efteråret.

Selv om sommeren står i jobbets tegn, så får Lisbeth Østergaard dog hele fire sammenhængende feriedage. Og de skal udnyttes til ren afslapning.

- Min mand og jeg smutter til Ibiza sammen med nogle venner - så fire dage på Ibiza, det er, hvad det bliver til denne sommer, fortæller TV-værten.

Læs mere om: