Lisbeth Østergaard viser kæresten frem
Den heldige hedder Marc Frankel. Han er officer og vild med den smukke TV-vært.
- Han er en rigtig sød og dejlig fyr, men det er altså meget nyt, smiler en glad Lisbeth Østergaard, der helst ikke vil sige alt for mange store ord om sin nye flamme.
Naturligvis er hun glad for at være nyforelsket, men Lisbeth er ikke jyde for ingenting og tager tingene stille og roligt.
- Jeg tager en dag ad gangen, men jeg nyder det da meget, og han er altså meget sød og skøn, griner hun. Trods sit jyske sindelag er Lisbeth også en pige med masser af spræl, og hun elsker at feste.
Så selv om forholdet er af nyere dato, føler Lisbeth Østergaard sig dog så sikker på sin officer and gentleman, at hun i lørdags valgte at tage ham med til reception på Københavns nye natklub, Simons.