Lotte Heise om at møde sin kæreste på en rejse: Der var kun ét ledigt sæde tilbage i flyet

Lotte Heise

Foredragsholder Lotte Heise har mødt den store kærlighed på en flyrejse, og de har nu været sammen i et år.

Foto: Lars Horn/BILLED-BLADET

Lotte Heise fortæller her om at møde sin kæreste et noget utraditionelt sted.

Mandag, 17. august 2015 - af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen

Der er sket noget i Lotte Heises privatliv.

Hun har mødt Thor.

To dage før dette interview havde de etårsdag, hvilket en stor buket langstilkede røde roser på bordet vidner om.

Anne-Marie Helger: Skilsmissen gav mig anoreksi! Læs interviewet på søndag.dk

Lotte og Thor mødte hinanden i et fly på vej hjem fra Israel.

– Der var kun ét ledigt sæde tilbage i flyet, og det var ved siden af mig. Jeg orkede ikke, at der satte sig en kæmpe, tyk mand eller en hysterisk fan ved siden af mig, så jeg spejdede ned mod indgangen for at se, hvem der kom ind. Og så kom denne her høje, mørke mand, som så skidegodt ud og satte sig ved siden af mig. Ha! Jeg syntes, at han så "israelsk" ud, og på et tidspunkt spurgte jeg ham om noget på engelsk. Han svarede på engelsk, men lidt inde i vores samtale udbrød han på dansk, at han altså godt vidste, hvem jeg var, og så grinede vi. Det var et år siden i lørdags, og vi har det godt sammen, siger hun til SØNDAG.

Mette Blomsterberg om sin ægteskabelige krise: Det var to meget væmmelige år!

Har det godt med mor

– Thor har det godt med min mor, og det betyder meget for mig. Vi holdt ikke nytårsaften med hende, fordi jeg var konferencier ved Det Kongelige Teaters nytårskoncert, men dagen efter ville vi tre holde noget sammen. Vi aftalte at bestille mad fra en græsk restaurant, og jeg var lige væk fra mor og Thor et øjeblik. Da jeg kom tilbage, sad de og hviskede og var meget hemmelighedsfulde. Det viste sig, at de havde bestilt pommes frites til min mor, selv om jeg ikke ville ha’ det. De var enige om, at det var okay, fordi det jo var festmiddag.