11. jan. 2014
Af af IN.dk, Aller Media

Louise Wolff: Minder fra det allerførste kys

Louise Wolff
Louise Wolff
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-værten Louise Wolff havde ikke den store nydelse af sit første kys, som hun delte med en italiensk fyr.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor: mænd har en kæmpe angst for at smide ud. Min farfar havde en baghave fyldt med gamle biler og kasserede reservedele til dem, og jeg har tidligere været en del af et parforhold, hvor man gemte på krydderier, som var tre år over sidste salgsdato.

Jeg bliver tit upopulær, når jeg siger det, men jeg synes: at forældre ofte gør deres børn meget ubehjælpsomme. Det er, som om at fordi vi har dårlig samvittighed over aldrig at have tid nok, så skal børn overserviceres, så de nærmest ikke ved, at de har både arme og ben – og at de bare kan bruge dem, når der er noget, de gerne vil.

Min mormor sagde altid til mig: at jeg skulle blive til noget en dag. Det har været en skøn profeti at vokse op med. De gange jeg har vaklet i min egen tro på mig selv, har jeg altid kunnet læne mig op ad hendes.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke ved mere om: det meste! Især gad jeg godt blive bedre til spansk, fransk og italiensk. Jeg elsker at rejse. Det er bare hundrede gange sjovere, når man kan tale med folk, man møder undervejs.

Mit første kys: smagte ikke særligt godt. Det var med en italiener, som havde mig i den ene hånd og en cigaret i den anden.

Jeg kunne aldrig finde på at: købe en hvid lædersofa eller få en tatovering.

Hvis jeg skulle have været inden for et andet erhverv, var det sandsynligvis blevet: arkitektur.

Da jeg var barn: var jeg til min egen store fortrydelse altid korthåret. Derfor blev jeg tit spurgt af andre børn, om jeg var en dreng eller en pige. Det tog mig en del år at forstå, at man ikke behøver at have langt hår for at være feminin.

Jeg bliver ofte drillet med: at jeg er en dårlig taber. Jeg hader at tabe! Til gengæld er jeg ikke en dårlig vinder.

Sangerinden Jennifer Lopez er vildt forelsket efter sin skilsmisse fra Marc Anthony. Læs mere på IN.dk

Det var et stort øjeblik i mit liv da: jeg første gang satte mig om bord på et fly, der fløj mig uden for Europa. Som barn havde min familie ikke mange penge til overs, så da jeg endelig selv havde råd til at realisere min udlængsel, var det en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse.

Nu vil jeg: forlade mit skrivebord, for min kollega har lige serveret cheesecake for hele redaktionen…

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: