23. nov. 2023
Af Louise Rømer

Mads Steffensen skal være vært på dette legendariske quizprogram

Mads Steffensen
Mads Steffensen
Foto: Hanne Juul
Når Kanal 5 og discovery+ blænder op for tv-quizshowet "Jeopardy!", bliver det med Mads Steffensen i front.

Inden længe går Mads Steffensen i fodsporene på Søren Kaster, Lasse Rimmer, Lars Daneskov og Adam Duvå Hall. Den 53-årige mand har nemlig takket ja til jobbet som vært for tv-quizshowet "Jeopardy!".

Formatet har tidligere været sendt på TV 2 (1995-2005) og på TV3 (2014-2015), men nu er det Kanal 5 og discovery+'s tur.

– Jeg så selv "Jeopardy!", dengang det startede i Danmark for en hulens masse år siden. Det er en legendarisk quiz for mig, og vi kalder det faktisk verdens bedste quiz i programmet. Det synes jeg er en passende beskrivelse – det viser historien.

Det er en quiz, der har sejret i hele verden. Det er underholdende, det er svært, der drypper masser af viden gennem skærmen, og alle kan gætte med, og så er jeg dybt imponeret over vores dygtige gæster.

"Jeopardy!" er tilbage, og det er en kæmpe ære for mig at være med til at programmet nu kommer tilbage til Danmark, siger Mads Steffensen i en pressemeddelelse.

"Jeopardy!"
"Jeopardy!"
Foto: Kanal 5 / Warner Bros. Discovery Danmark

I "Jeopardy!" bliver deltagerne testet i deres viden om historie, videnskab, litteratur, popkultur og meget mere.

Seerne kan ifølge pressemeddelelsen se frem til en spændende konkurrence mellem velkendte ansigter, der kaster sig ud i underholdende kategorier, der afspejler vores alle sammens liv, historie og hverdag.

Læs mere om: