29. jun. 2012
Af af Jan Bergman

Mayianne Dinesen glæder sig til sød familieforøgelse

Mayianne Dinesen
Mayianne Dinesen
Foto: AOP
Hun har ventet i et helt år - men nu er ventetiden ved at være overstået for TV-værten Mayianne Dinesen, der glæder sig.

TV-værten Mayianne Dinesen har altid været meget glad for dyr. Specielt katte har været en stor del af hendes liv, men nu får kattene følgeskab af menneskets bedste ven, en lille hund:

- Jeg besøgte min skrædder, som har en lille hund, der hedder Carlos. Da den sad der og kiggede på mig med underbid og skæve øjne, var jeg helt fortabt. Jeg måtte have sådan en hund, fortæller Dinesen om det første møde med Carlos.

Og TV-værten var helt solgt og måtte bare selv eje en lille hvalp - men ventetiden har været lang:

- Desværre måtte jeg væbne mig med tålmodighed i et helt år, før at Carlos' forældre ventede hvalpe igen. Nu er ventetiden næsten forbi, for den 2. august får jeg den lille hvalp hjem.

- Det er en blanding mellem en Shih Tzu og en Malteser. Så skal vi bare finde på et godt navn. Indtil videre står valget mellem India og Shiva, men mon ikke der kommer flere gode bud på navne, når den lille hundehvalp flytter ind i vores hus i Trørød, fortæller Mayianne Dinesen forventningsfuldt.

Læs mere om: