13. feb. 2023
Af Christinna Braun

Mikkel Beha Erichsen afslører: Havde et andet fornavn som barn

Mikkel Beha Erichsen.
Mikkel Beha Erichsen.
Foto: Hanne Juul
Mikkel Beha Erichsen har ikke altid heddet Mikkel til fornavn.

Han er i dag kendt som Mikkel Beha Erichsen, men det har han ikke altid heddet.

Faktisk var både for- og efternavn helt anderledes, da han var helt lille.

Det fortæller Mikkel Beha Erichsen i TV 2 Charlie-programmet ”Deja-vu med Frøkjær”, hvor han fortæller værten Cecilie Frøkjær om sine kaldenavne gennem årene.

I programmet fortæller den 56-årige Mikkel, at han altid er blevet kaldt Mikkel Erichsen – Beha begyndte han først at kalde sig, efter han blev ansat på Go’ Morgen Danmark.

Som en overraskelse for værten Cecilie Frøkjær fortæller Mikkel Beha Erichsen, at han dog nåede at hedde et helt andet for- og efternavn ved et uheld, før hans forældre fik rettet op på fejlen.

”Det skal han sgu ik’ hedde”

- Jeg startede med at hedde Frederik, fortæller Mikkel Beha Erichsen i programmet, hvilket kommer lidt bag på Cecilie Frøkjær.

- Det var fordi, der var en regel om, at hvis ens mor og far ikke havde fået navngivet en indenfor et år, så kom man til at hedde et kongenavn. Og så kom der en dåbsattest ind af døren en dag, hvor der stod, at jeg hed Frederik Kjær, fordi min mor hed Kjær.

Mikkel Beha Erichsen er barn af eventyreren Troels Kløvedal og Marianne Kjær.

- Så tænkte min far ”Ej, det skal han sgu ik’ hedde”, og så gik han ned i Helligåndskirken på Strøget og sagde ”Han skal hedde Mikkel Beha Erichsen”, fortæller Mikkel Beha Erichsen i programmet.

Læs mere om: